Julen er hjerternes fest. Og det er en højtid, som de fleste af os danskere sætter stor pris på.

Julen er nemlig en tid, hvor vi samles med venner og familie til dejlig mad, julekagebagning, film og julehygge.

I denne artikel har vi samlet en masse julehygge-idéer, du kan lave i tiden op til jul, hvis du vil i vaskeægte julestemning. Der er både noget for børn og voksne.

Julehygge med forældre og 2 børn ved juletræet
Børnene tjekker om der er noget i julesokken.

Julen er en ældgammel højtid, som er blevet fejret næsten siden vores tidsregning begyndte. Dengang var det en hedensk solhvervsfest, der ærede frugtbarhedsguden Frej. Det var først i år 300, de kristne tog traditionen til sig som en fejring af Jesu fødsel.

Mange af de traditioner, vi kender i dag, er relativt nye. Men det er næsten ikke til at forestille sig en jul uden julemusik, juletræ, julegaver, julemand, julehygge og julegodter. Disse traditioner er med til at gøre julen til den fantastiske højtid, den er i dag.

I har helt sikkert også nogle faste juletraditioner i din familie eller vennekreds. Nogle holder julefrokoster, mens andre altid skal se med, når juletræet tændes på Rådhuspladsen i København. Nogle laver konfekt, mens andre får adventsgaver. Traditioner er der nok af. Og gudskelov for det.

Julebag

Julebagning er altid en hyggelig aktivitet i den søde juletid
Julebagning behøver ikke være en sur pligt. Det kan sagtens være en del af julehyggen for både store og små.

Noget af det allermest julede ved julen er duften af nybagte julekager. Blandt nogle af de mest kendte julekager herhjemme er:

  • Brunkager
  • Pebernødder
  • Vaniljekranse
  • Finskbrød
  • Jødekager
  • Honningkager
  • Klejner
  • Æbleskiver

Hvis du vil i vaskeægte julestemning, kan du samle familien om at bage julesmåkager. Det er især oplagt som julehygge med børn. Det er typisk en god idé at lægge denne julehygge-aktivitet i starten af julen, så I kan nyde det lækre hjemmebag i løbet af december måned. Julen er nemlig også en tid, hvor det er tilladt at spise ekstra mange søde sager.

For helt små børn kan det sommetider være en udfordring med komplicerede opskrifter. Men du kan altid veje ingredienserne af, så de små kan få lov at hælde det i skålen, eller du kan lade dem røre rundt, hvis dejen ikke er for tyk eller ælte. Husk at røre/ælte efter, så du er sikker på, der ikke er klumper i dejen. I kan også lave havregrynskugler eller konfekt. Det er nemt for både børn og voksne.

Hjemmelavet julepynt

Hjemmelavet julepynt er også en hyggelig aktivitet til jul
At lave hjemmelavet julepynt, er ægte julehygge for hele familien.

I Danmark er der stor tradition for at pynte op til jul. Indendørs pyntes der med lys, guirlander, hjerter, stjerner, nisser og engle, mens husets facader prydes med lyskæder i alskens farver og figurer. Og når juletræet er hentet, skal det selvfølgelig også pyntes. 

Derfor er hjemmelavet julepynt en anden oplagt idé til julehygge med børn. Her kan både børn og voksne helt selv bestemme farverne og designet på den pynt, der skal pryde hjemmet i en måned eller måske mere.

Blandt den julepynt, I selv kan lave, findes der:

Skal det være en voksenaktivitet og lidt mere avanceret, kan I begive jer ud i julestrik og filt.

Har du planlagt en dag i kreativitetens tegn, kan du og familien med fordel tage en tur i en hobbyforretning i området eller online og købe alt det udstyr, I skal bruge. Det kan være papir i julefarver, såsom rød, guld og hvid, eller flettestrimler til julestjerner, -kurve eller -hjerter.

En tur ud i sneen

Det er efterhånden ikke ret ofte, det sner i Danmark, desværre. Indimellem får vi dog lov til at nyde de smukke hvide snefnug, der falder ned fra himlen. Og når sneen lægger sig, så er en kælketur den perfekte form for julehygge! Om du er til bobslæde, numsekælk, klassisk kælk eller twisterslæde er op til dig.

Skal det være ekstra hyggeligt, kan I pakke en picnickurv med lidt søde sager (f.eks. noget af det julebag, I har lavet), frokost og en termokande med kaffe eller varm kakao. Husk flødeskum. Efter en dag på kælkebakken er I formentlig alle trætte, og så er der dømt sofahygge resten af dagen.

Smukke julelys i forlystelsesparkerne

En julehygge-aktivitet for hele familien kan også være en tur i en af de mange forlystelsesparker i Danmark. Tager du f.eks. en tur i Tivoli i København eller Friheden i Aarhus i juletiden, kan du se tusindvis af julelys i fortryllende opsætninger, drikke dejlig varm gløgg, spise æbleskiver og shoppe i hyggelige juleboder under arrangementerne Jul i Tivoli og Jul i Friheden.

Dertil er der gennem det meste af december sjove indslag, som f.eks. live julemusik og juleshow med Pjerrot.

I kan også tage på juleudflugt til f.eks. Kronborg Slot eller Den Gamle By.

Boller, kakao og julefilm

Familie der julehygger med en julefilm
Familie der julehygger ved at se jule-tv på deres tablet.

Der findes et hav af både nye og gamle julefilm, og de fleste af os har vores helt egen personlige favorit, som vi bare SKAL se til jul. Derfor er en oplagt julehygge-idé en dag, hvor I bare skal nyde hinandens selskab. Sæt en bolledej over fra morgenstunden, og inviter familien eller dine venner på lune boller og varm kakao med flødeskum. Når I har spist, til I ikke kan mere, rykker I over i sofaen og sætter jeres yndlingsjulefilm på. Find inspiration på julefilm.dk.

Denne julehygge-aktivitet er måske mest til børn, men de fleste voksne nyder også en kop varm kakao. Alternativt kan du servere rød eller hvid gløgg med masser af mandelsplitter og rosiner.

Julefrokost

Dette punkt er julehygge mest for voksne. For der er ingen jul uden en god, gammeldags julefrokost.

Der er flere modeller til julefrokost, og de fleste har deres egne faste traditioner forbundet med den. Er du vært, kan du vælge at stå for hele gildet selv lige fra indkøb til madlavning, betaling og oprydning. Det kan dog godt være en både dyr og stressende omgang, for en julefrokost består typisk af mange retter og masser af drikkevarer.

En populær model er sammenskudsgildet. Her får alle gæsterne ansvaret for at medbringe en ret eller to til bordet. Det kan være fiskefilet, æg, medister, frikadeller eller risalamande.

En sjov idé er at lægge en seddel under hver gæsts tallerken med en opgave på. I løbet af dagen eller aftenen skal gæsterne udføre deres respektive opgaver, og til sidst skal alle gætte, hvem der havde hvilken opgave. Forslag til opgaver kan være:

  • Skåle, hver gang en bestemt person siger noget
  • Holde en tale på et tidspunkt i løbet af frokosten
  • Rejse sig, hver gang maden bliver sendt rundt
  • Bryde ud i sang, hver gang der bliver sagt skål
  • Tage mad fra sidemandens tallerken et antal gange

Juleshopping

Kvinde på juleshopping, som også kan være hyggeligt med den rette indstilling
Juleshopping kan sagtens være hyggeligt.

Der er mange, der synes, at julegaveindkøbene kan være en stressende faktor midt i al julehyggen. Men i stedet kan du gøre det til en hyggelig dag med dine børn, partner eller gode venner. Vælg en dag, der ligger tidligt i julen, så der ikke er alt for mange mennesker ude.

Lav en liste over de folk, du skal købe gaver til, og notér evt. idéer til gaver. Så skal du nemlig ikke fare forvildet rundt i en masse butikker, men kan nøjes med at gå ind i dem, der har det, du leder efter. Når I har brug for en pause, kan I sætte jer ind på en café og tage en kop kaffe eller varm kakao.

Ønsker du at være færdig med alle julegaveindkøb før december begynder, så benytter flere og flere sig af at handle ind til jul på Black Friday. På den måde kan du spare penge og have det hele overstået så du har mere tid til julehygge i december. Er det en taktik du vil prøve af i år, så find inspiration på black-friday-tilbud.dk.

Julehygge i december

Mor og baby der pynter årets juletræ
Mor og baby der pynter årets juletræ.

Der findes masser af både traditionelle og mindre traditionelle jule-aktiviteter, som gør december måned til en af de bedste måneder på året. Julehygge er en vigtig del af det, så omfavn den, og nyd den. Julehygge er den perfekte måde at bruge tid med dine venner og din familie på.

Denne hjemmeside drives med støtte fra: